Sara Dalsgaard Hatt

Kommunikationsrådgivning og digital markedsføring

Sara er Vis Vejens digitale bannerfører og er én af de tre konsulenter, du kan møde, når du booker et møde med Vis Vejen. Hun er uddannet i kunsthistorie og visuel kultur og har et skarpt øje for design og layout. Derudover har Sara videreuddannet sig indenfor kommunikation, online marketing og projektledelse hos Erhvervsakademi Aarhus og Bigum&Co. Hun har flere års erfaring med kommunikationsarbejde fra kultur- og børne- og ungeområdet. De frie skoler kan nyde godt af hendes viden om digital markedsføring, når hun hjælper dem med Google Ads, landingssider og hjemmesideoptimering.

Sara går til verden med grundighed og kreativitet – uanset om det gælder en online kampagne eller kontorets juledekorationer.