Vi kender efterskolelandskabet

Vi kender efterskoleverdenen indefra som lærere, konsulenter, elever og forældre. Vi tror selv på, at unge mennesker har godt af fællesskab, dannelse og udvikling. Når vi rådgiver om kommunikation og markedsføring, er det derfor altid med indsigt i politik, organisation og værdier for efterskoler, højskoler, friskoler og privatskoler.

Der er så mange gode historier at fortælle om de danske efterskoler. Historier om fællesskab, nytænkning, dannelse, oplevelser, læring og venskaber. Det er de fortællinger, som skaber drømme og forestillinger, og som bliver afgørende, når elever og forældre skal vælge jeres skole til.

Vis Vejen er kommunikationsafdeling for de danske efterskoler. Vi sørger for, at de gode fortællinger ikke drukner i en travl skoledag, men bliver fortalt de rigtige steder. Vi prioriterer måned for måned, hvilken kommunikations- og markedsføringsindsats, der skaber mest værdi, og vi hjælper jer med at blive synlige for fremtidens elever og forældre.

 

Vis Vejen tager hånd om hele kommunikationsprocessen
Vis Vejen får jeres budskab afsted og tager hånd om processen fra start til slut.

Skræddersyet kommunikation til jeres efterskole

Vis Vejen arbejder på abonnement. Vi har ingen bindinger og heller ingen faste pakker. Alle skoler er forskellige, og derfor er det vores filosofi, at den bedste løsning er den, som er skræddersyet efter netop jeres skoles værdier, fortællinger, kultur, styrker, udfordringer, drømme, ledelse og ressourcer.

Fælles for alle er dog, at vores arbejde bygger på dataanalyse, grundig research, solid faglighed og indgående kendskab til de frie skoler – organisatorisk, politisk og værdimæssigt.